You are here: Home » Nethistorier » Slut med langt hår

Slut med langt hår

Nu skal det være slut med mit lange pandehår, tænkte jeg endnu en gang, da jeg var til badmintontræning i aftes. For igen skete der det, at jeg missede et par bolde, fordi håret havde løsrevet sig fra den hårelastik, jeg bruger, når jeg spiller, og derfor generede mit udsyn.

Det er ikke så længe siden, at jeg flyttede her til København, så jeg har endnu ikke været hos en frisør i København, hvorfor jeg er nødt til at finde en frisørsalon, hvor jeg kan få klippet mit hår, og hvor jeg har tiltro til, at de kan give mig en helt ny frisure med meget kortere hår, end jeg har i forvejen.

Jeg har spurgt en af mine veninder fra den skole, hvor jeg læser til laborant, og hun har anbefalet mig en billig frisør (Hairlab) ikke ret langt fra, hvor jeg bor. Hun går selv på den salon, når hun skal klippes, og hun fortalte mig, at de trods gunstige priser faktisk er meget omhyggelige med arbejdet.

Jeg fik adressen, og i går lagde jeg vejen forbi salonen for at bestille tid til en dameklip og en omgang lash ekstensions, og jeg kunne få en tid allerede her i eftermiddag. Så nu går jeg og er spændt på, hvad frisøren vil foreslå mig af frisure, for det har jeg ikke selv lagt mig fast på. Men det skal under alle omstændigheder været noget med kort hår, og det skal være en frisure, der er nem at holde, så jeg hurtigt kan sætte håret efter mine træningsaftener.