You are here: Home » Nethistorier » Herrejakker

Herrejakker

Lynlåsen i min jakke driller hver gang, jeg skal have den på. Det er bare hamrende irriterende. Jeg står hver dag og fumler med den. Hvor jeg dog glæder mig til sommer, hvor det er varmt, og jeg ikke behøver at tage overtøj på hver gang, jeg skal udenfor.
I dag, da jeg ville gå en tur, tog det mig hele 3 minutter at få lynet op. Men afsted kom jeg. Jeg gik rask til og fik varmen. Tanken om at lyne ned var virkeligt fristende. Men fordi jeg jo ved, at lynlåsen driller, afholdt jeg mig fra at gøre det. Med det omskiftelige vejr ville jeg jo ikke risikere at skulle flere minutter på at lyne op igen. Jeg satte tempoet ned, da jeg vendte næsen hjemad.

Lynlåsen

Derhjemme kunne jeg så ikke få lynet ned. Ja, altså sådan lige halvvejs ned. Men så sad den altså fast igen. Jeg blev helt hysterisk. Flåede jakken over hovedet for at komme ud af den. Det må have været et festligt syn at se mig stå der og vride og vende mig for at komme ud af jakken. Jeg er jo temmelig stor i det. Min kone kom i hvert tilfælde til at grine ad mig. Hun hjalp mig med at få den over hovedet. ”Vi må vist til at lede efter en ny jakke til dig. Den lynlås er jo helt skæv.”

Ud at finde jakker til mænd

Jeg spurgte hende, om hun ikke kunne pille den ud og reparere den. Hun er nemlig rigtig god til at sy. Hun kiggede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. Spurgte, om jeg er helt ok i hovedet, eller om jeg havde fået kuller af at gå tur alene med hunden. Det er jo umuligt at få den lynlås ud af jakken og, så få den sat i igen, så det ser pænt ud. ”Du er vist vokset lidt, siden vi købte den jakke. Jeg synes, vi skal sætte os ind og lede efter jakker til mænd på nettet. Jeg har set, at man kan få mange flotte. Vi køber en, som er en størrelse større end den her.”

Hun tog jakken fra mig og gik ud i bryggerset for at smide den ud. Vi har sådan en kasse med ting, som enten skal køres til genbrug eller bare smides ud.
Jeg sætter mig ind i stuen og tænder for fjernsynet. Der er en genudsendelse af en fodboldkamp. Jeg sætter mig til rette og følger kampen. Kender godt resultatet. FCK vandt. Ikke en særlig spændende kamp. Jeg kan mærke, at jeg er lidt småsur. Hunden ligger allerede og snorker. Den havde en god tur med mig.

Tøj til en stor mand?

Min kone kommer ind til mig med kaffe og kage. Hun har også sin IPad med sig. Hun sætter sig ved siden af mig og begynder at lede efter tøj til store mænd på internettet. Fandt hurtigt den bedste butik med tøj til store mænd: https://www.storedrenge.dk/

Hun afbryder mig hele tiden: ”Hvad synes du om den her?”. Jeg kigger flygtigt og siger, at jo, den er fin. Hun finder 3 – 4 stykker og siger, at jeg skal vælge en. Jeg er ligeglad. Vælger den første. Hun bestiller den.