You are here: Home » Nethistorier » Frankrig eller Tyrkiet

Frankrig eller Tyrkiet

Det var tæt på, at en af mine kolleger, Bent, fik mig overbevist om, at man i nogle tilfælde kan spare en hel masse penge ved selv at købe flybilletter direkte hos det enkelte selskab fremfor at købe en samlet billet via en af de søgemaskiner på nettet, hvor man kan lede efter de billigste billetter til en hvilken som helst destination i verden.

Bent hentydede til situationer, hvor der ikke findes en direkte afgang fra København til den pågældende destination. Han påstod, at han i en situation selv havde prøvet først at finde billige flybilletter til London og derefter fra London til Mexico City, som var hans rejsemål. Hans påstand var, at hvis man på en søgemaskine bare søgte efter forbindelser fra København til Mexico City, så ville man ikke opnå at få de billigste tilbud.

Den troede jeg ikke helt på, så om aftenen, da jeg havde god tid, muntrede jeg mig med at efterprøve hans påstand. Jeg forestillede mig, at jeg skulle til Caracas i Venezuela. En direkte søgning efter flybilletter gav en række muligheder, og så forsøgte jeg først at søge efter billige flybilletter til Paris og derefter en anden søgning efter de billigste billetter fra Paris til Caracas. Det endelig resultat var ens priser på de to søgninger, så den pågældende søgemaskine havde altså gjort sit arbejde godt nok.

Det havde jeg også ventet, for jeg har selv anvendt den type søgninger i mange tilfælde i forbindelse med både arbejdsrejser og ferier for min kone og mig. Det gjorde jeg så sent som for et par måneder siden, da jeg skulle have bestilt flybilletter til USA, hvor jeg ville kombinere et arbejdsmæssigt besøg med en god uges ferie sammen med min kone.

Og i det hele taget har jeg kun gode erfaringer med de søgemaskiner til flybilletter som her, som jeg i tidens løb har benyttet. Min kone og jeg kan godt lide at bruge vores ferier på at tage til storbyer, hvor man måske ikke kommer så ofte. Det gjorde vi også sidste år, da jeg ved et tilfælde faldt over nogle meget billige flybilletter til Tyrkiet, som passede fint med det tidsrum, hvor vi havde planlagt at besøge Ankara. Dem købte jeg lige på stedet, og vi havde en meget spændende ferie i den tyrkiske hovedstad, som jo ellers ikke er det oplagte rejsemål for så mange turister.

Min erfaring med disse søgemaskiner medførte også for nogle få uger siden, at min kones bror bad mig om at hjælpe med at få købt nogle flybilletter til Thailand. Sagen er, at en af hans gode venner gennem mange år nu har bosat sig i Thailand, og han havde inviteret min svoger og hans kone til at komme og holde ferie, hvor de så kan bo gratis.

Min svoger er ikke specielt rejsevant, så det hjalp jeg ham selvfølgelig gerne med, og vi fandt også nogle tilpas billige billetter. Nu glæder de sig meget til om en måneds tid at komme af sted til det eksotiske land og det varme klima.

Husk at dele med [facebook], .