You are here: Home » Nethistorier » Dumme nabo

Dumme nabo

Det er søndag formiddag, og vejret er perfekt til, at jeg kan få slået græsset. Ikke for varmt og ikke for koldt. Jeg starter nede i det nemme hjørne, og skubber maskinen op langs hegnet ind til naboen, som bor i nr. 8. Det ser forfærdeligt ud det hegn. Rafterne er ved at rådne. Naboen har et gammelt træ lige ved siden af hegnet. Det skygger for den ene af vores terrasser, og jeg kan sommetider blive bekymret for, at det vælter ned over terrassen. Især når det stormer. En gren hænger temmelig lavt – jeg skal bukke mig for at kunne komme ind under den og slå græsset der. Jeg har ofte tænkt på, om det vil blive kaldt ulovlig træfældning, hvis jeg saver den gren ned.

Naboen vil ikke tale med mig

Jeg har prøvet at tale med vores nabo, om at vi skal skifte det hegn ud – eventuelt plante grantræer i stedet for at lave et trådhegn. Hun siger, at hun ikke er interesseret, og at hegnet er ok. Det er jeg ikke enig i. Først og fremmest er det ikke helt, der er huller, dér hvor rafterne er rådnet væk. Dernæst er det ikke højt nok. Jeg har hørt, at et hegn skal være mindst 1,8 meter højt. Det er det ikke.

Jeg går ind til hende for at tale med hende om det igen – for 4. gang i år. Samme svar: Nej! Jeg bliver sur på hende. Jeg må finde en advokat her i Randers, tænker jeg, som kan få hende til at forstå, at det her kan blive til en nabostrid ingen af os har interesse i. Hegnet skal da være i orden.

Ringer til advokaten

Jeg ringer vores advokat op. Forklarer ham problemet. Han fortæller mig, at det ikke er nødvendigt at søge advokatbistand. Jeg kan anmode om at få et hegnssyn. Hvad er det for noget? Advokaten forklarer, at der findes en hegnslov, og at kommunen kan sende et hegnssyn. Det er faktisk sådan en instans de har, som vil forsøge at bringe min nabo og mig til et forlig omkring hegnet. Hvis de ikke kan få os til at blive enige, så afgør de, hvad der skal ske. Det koster lidt penge, men hellere betale dem nu, i stedet for at skulle betale advokaten for at køre en retssag mod min nabo i erstatningsretten, når det gamle træ er faldet og har knust den store glasrude, der vender ud til terrassen. Ja, det må jeg sige, min advokat har ret.

Jeg fortsætter med at slå græsset. Imens tænker jeg over, hvad jeg har fået at vide om hegnssyn og en mulig nabosag. Efter 2 timer, hvor jeg har gået og slået græsset, luget i staudebedet og samtidigt har tænkt mig om, går jeg ind til min mand. Jeg vil lige vende det med ham over en kop kaffe, før vi tager en endelig beslutning om, hvad vi skal gøre.
Min husbond griner lidt ad mig, haha, det skal du da ikke tænke på. Vi skal da have et hegnssyn, så vi kan komme videre.
Nå, jamen så ringer jeg til kommunen i morgen.