Det er forbandet irriterende, men til syvende og sidst er jeg jo selv ansvarlig for den situation, bemærkede en af mine gode bekendte, Jens, med et smil, da vi mødtes til en fyraftensøl på vores stamcafe i går.
Jens havde lige fortalt mig, at hans kone nu venter deres første barn, men selv om graviditeten ikke er ret gammel endnu, er der opstået en mindre komplikation, der gør, at hans kone af sin læge har fået ordre til at tage det roligt og sygemelde sig under hele resten af graviditeten.
Og det er et problem for Jens. Han er øjenlæge, og hans kone har de seneste år fungeret som medhjælpende hustru, idet hun har taget sig af alt det kontormæssige i forbindelse med hans klinik.
Det er først og fremmest behovet for telefonpasning, han skal have opfyldt i en fart, men han er ikke meget for at fastansætte et menneske til at tage sig af det, for det er da planen, at hans kone igen skal overtage opgaven med telefonservice i hans klinik, når hun har født og den nødvendige barselsorlov er overstået.
Så han vakler nu mellem enten at ansætte en midlertidig i et vikariat eller at overlade opgaven til et af de bureauer, der stiller den slags kontorservice til rådighed for kunderne. Sagen er jo, forklarede Jens, at det ikke er strengt nødvendigt, at der er et menneske til at tage imod patienterne, så det nødvendige arbejde kan sagtens klares af et bureau. Det bliver nok den løsning, han vælger.
