27. januar 2010
Hvis du skal samarbejde med en anden om noget, hvor det kunne være rart at kunne klippe/klistre noget materiale fra den ene computer til den anden, så er her onlineværktøjet, der gør usb-sticks og overførsler via netværksdrev overflødige.
http://cl1p.net/ gør det nemligt muligt at bruge siden som en slags clipboard i stil med dem, der allerede findes i Windows, eller hvilket styresystem, du nu sidder med. Du vælger blot en URL og vupti, så får du tildelt dit eget online clipboard, som andre også kan finde ved at indtaste URL’en.
Det siger sig selv, at man skal være varsom med at bruge den slags tjenester til materiale, der blot er i nærheden af at være fortroligt. I så fald skal man i hvert fald lynhurtigt slette det igen.
Tags: hjemmeside, onlineværktøj
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket
8. september 2009
Hvis du gerne vil følge med i, hvad der rører sig på den danske del af internettet, skal du holde øje med anyhed.dk.
Anyhed er en side, hvor man kan tilmelde forskellige nyheder, historier og indlæg, som sidens brugere herefter kan stemme på. Får en nyhed stemmer nok, havner den på forsiden, hvor kun kvalitetsindlæg finder vej.
Hop ind på Anyhed, tilmeld dig og tilføj nyheder og gode blogindlæg, hvor du finder dem. Så kan du gøre dit til at hjælpe Anyhed på vej mod at blive endnu bedre.
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket
17. august 2009
Nettet er en fantatisk ting, som kan bruges til mangt og meget. Men tænk nogle år tilbage – der blev der spurgt, hvad det dog skulle bruges til. Dengang i tidsalderen med telefonbøger på tryk. Dengang prissammenligning på rejser bestod i at bestille det trykte katalog fra fem forskellige rejsebureauer.
Nogle gange kan ny teknik faktisk bruges til noget.
Tags: nettet
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket
16. januar 2009
Det er altid et spørgsmål med en ny webside, om man skal bruge www eller ej. De fleste taster det pr. automatik, fordi det var nødvendigt i gamle dage. Det er det ikke mere, så derfor er der ingen tekniske grunde til at bruge det.
Mht. statistik kan det være en fordel at bruge det, hvis man gerne vil have andet indhold på andre subdomæner, som f.eks. på godesider.brugnettet.dk. Her kan man skelne mellem links til hoved- og underdomæne, hvis man bruger www. på hoveddomænet. Gør man det ikke, kan det hurtigt blive en stor gang mudder, når man skal se links hos Google eller Yahoo.
Så jeg har modvilligt valgt www på denne blog.
Tags: www
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket
16. januar 2009
Hvis man skal ud at rejse, køre en lang tur eller bare er nysgerrig efter geografi og ruter, så findes der nogle rigtigt gode ressourcer på nettet. Google har deres eget Google Map-system, som på fleksibel vis giver muligheder for at søge på alting. Det er i et vist omfang koblet sammen med deres eget lille “gule sider”-system, så man kan få vist placeringen af forskellige erhvervsdrivende.
Hvis man mere er fokuseret på ruteplaner, rejsetider og meget præcise angivelser af veje, kan man bruge ViaMichelin, som har en glimrende søgemaskine, der kan guide dig lige fra Berlins baggyder til de norske fjelde.
Begge tjenester leveres af firmaet Tele Atlas, som har gjort sig til eksperter i at levere fantastisk fleksible kortdata.
Og så er det lidt sjovt, at årstiderne skifter på satellitbillederne på Google map. (tak til denne blog for at bemærke det).
Tags: find vej, kort
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket
13. januar 2009
For alle der gerne for alvor vil bruge nettet til at være aktive, er Wordpress en fantastisk ressource. Bloggingsoftware, som er nem at håndtere og gør det muligt for dig at have fuld kontrol over din egen tilstedeværelse på nettet.
Hvis man er lidt for teknologi-forskrækket, kan man også vælge at bruge Wordpress.com, der tillader en at bruge Wordpress’ brugerinterface, men ikke giver helt samme fantastiske muligheder, som det giver at have Wordpress på egen installation.
Tags: wordpress
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket
12. januar 2009
For at blive bedre til bruge nettet, skal man kende de gode steder. Helst gratis tjenester, ganske i web 2.0’s ånd.
Der er ingen grund til, at dit forbrug af nettet skal være begrænset til at taste www.google.dk og følge søgeresultaterne derfra.
Selvom Google leverer gode resultater, og man kan finde det meste den vej, så er en lille samling af gode sider ved siden af, ikke sådan at kimse af.
Brug Nettet vil prøve at finde netop sådan nogle ressourcer til dig, så du også kan finde hurtig vej til redigering af billeder online, projektværktøjer og meget mere.
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket